Dekorationsmaler Niels Jongdahl

Dekorationsmaler Niels Jongdahl

det farvelagte ansigt

Om Niels JongdahlPosted by niels jongdahl Thu, June 21, 2012 13:17:52

DET FARVELAGTE ANSIGT

I foråret 1972 var jeg i gang med mit andet år som bygningsmalerlærling.

Jeg var i lære hos malerfirmaet Erik Stærmose, som på det tidspunkt havde en afdeling i Munkebo, hvor jeg boede. Firmaet havde værksted i Munkebo gamle forsamlingshus og jeg var af Mester, sat til at male hele bygningen udvendigt. Jeg var i den periode ude i en krise og overvejede alvorligt om malerfaget skulle have en fremtid med mig.

Jeg var ikke klar over at en skelsættende begivenhed i forbindelse med dette malerarbejde, skulle forvandle mit forhold til mit fag og give mig en succesfyldt, farverig, anstrengende og udsmykningspræget karriere.

En tilfældig dag, mens jeg var i gang med at male hvidt og gråt på facaden af Forsamlingshuset, får jeg en pludselig indskydelse om at male kulører på den kvindelige ansigtsmaske der er over indgangsdøren ud mod gaden. Jeg giver ansigtet rødt hår, huden får en gullig farve, diademet bliver malet blåt og jeg maler øjnene og munden på ansigtet op. Malermester er på et tidspunkt ude for at se hvad det er for noget pjat jeg er i gang med, men bliver selv begejstret og anbefaler at jeg giver soklen på figuren en mere koksgrå farve.

Mens jeg er ved at færdiggøre dette beskedne farveeventyr, kommer min gamle højt respekterede skolelærer fra Troelskærskolen i Munkebo – Finn Bjørnholt – kørende forbi. Han bremser bilen med hvinende dæk og springer energisk og glædestrålende ud af bilen mens han råber:

Nu er jeg kørt forbi det hus i årtier og jeg har aldrig set at der var et ansigt på den facade! – Det er fantastisk det du har gjort Neller! – Bliv ved med det ! – Det er sådan noget der kan give dig en livsbekræftende fremtid! – sluttede han begejstret, og kørte videre.

Jeg blev mildest talt forbavset og meget glad, men næsten alle der kom forbi forsamlingshuset, havde noget positivt at sige om mit lille farveeksperiment.

Den oplevelse vendte selvsamme eftermiddag hele min grundlæggende holdning til mit håndværk og dets muligheder. Jeg besluttede den dag at blive i malerbranchen, men fra nu af med en farverig og dekorativ indstilling til alt hvad jeg kom i nærheden af der kunne males.

Fra ved næsten at være sprunget af lære i foråret 1972, så gik jeg herefter ”til makronerne” og bestod i marts 1973, malerfagets svendeprøve med ros. I 1975 afsluttede jeg Malerfagets toårige videregående uddannelse som Diplommaler med højeste karakterer.

I de 40 år der er gået siden den livsforandrende dag med malingen af ansigtet på Munkebo gamle Forsamlingshus, så har jeg tilstræbt og kæmpet for at tilføre mit liv og malerfaget masser af farver og dekorativ udsmykning.

Jeg fik en kunstnerisk karriere og udstillede bl.a. på toldboden i Kerteminde, på filosofgangen i Odense og på Charlottenborg i København. I 1978 blev jeg hotelmaler på et af Norges mest berømte højfjeldshoteller - Skeikampen, hvor jeg igennem 3 år farvelagde og dekorerede hotellet fra A til Z. 1981 var jeg i en sæson teatermaler, og i årene 82/83 malede jeg som illusionist og var engageret som filmproducer.

Siden 1984 har jeg været ansat på Svendborg Malerskole, hvor jeg har været den ledende aktør i at få de dekorative maleteknikker tilbage til det Danske malerfag. Det må siges at være lykkedes, idet jeg i 2008 afsluttede 20 års intenst udviklingsarbejde med markedsføringen og lanceringen af Malerfagets tredimensionelle overbygningsuddannelse: Dekorationsmaleren.

Når jeg så i dag bliver kaldt til Munkebo for at genopfriske ansigtsmaskens farver på det nymalede Forsamlingshus, så er det med glæde og stolthed at jeg ser tilbage på et begivenhedsrigt og fuldbyrdet arbejdsliv. Et liv der tog en radikal ny retning da jeg valgte at lade de dekorative farver blive mit primære ”våben”, og bevidst lod dem tale deres livsbekræftende sprog.

Bjørnholts begejstring, da han så det farvelagte ansigt, viste mig ægte engagement – og han lærte mig ved den lejlighed hvilket stærkt opløftende virkemiddel jeg havde som maler, når jeg turde bruge farverne kreativt.

Begejstringen for mit fag og dets muligheder har aldrig forladt mig siden, og jeg glædes altid ved mit arbejde som malerfaglærer når jeg ser samme begejstring blive tændt i en elevs øjne!

  • Comments(0)//blog.nielsjongdahl.dk/#post4